
HVAD KOSTER DET?
Skal vi regne en pris til dig?
I Næste opererer vi med tre forskellige projekttyper; Fast Design, Flex Design samt Fri Design og som navnene afslører, er det i stigende grad muligt at påvirke designet, alt efter projekttype.
Når vi har valgt at udvikle de tre varianter, skyldes det, at vi vil gøre det så nemt og overskueligt som muligt at blive en del af den grønne omstilling i byggeriet. Vælger I fx et cykelskur eller en miljøstation, baseret på Fast Design, er der således nogle faste elementer som ikke kan ændres såsom størrelser, geometri og div. tilvalgsmuligheder. Dette vil til gengæld afspejle sig i produktionstid og pris, da vi har mulighed for at lave nogle standarder og producere forud, på vores modulfabrik.
Men med æstetikken som en del af vores DNA samt erfaring fra mere end 200 skurprojekter, ved vi også, at der indimellem skal være plads til kreativ frihed. Derfor har vi også udviklet projekttyperne Flex Design og Fri Design, hvor du kan vælge mellem flere tilvalgsmuligheder i flexprojekter mens du i Fri Design linjen har helt frie tøjler til design, funktion og materialevalg.
Ud over selve skuret, kan vi, med hjælp fra vores faste samarbejdspartnere, tilbyde at varetage nedrivnings- anlægs, funderings-, el- og belysningsarbejde m.m.. På den måde kan du nøjes med én leverandør til dit skurprojekt, nemlig Næste.
Tilvalgsmuligheder

1på2 beklædning
1på2 designet giver lidt mere spil i facaden, samtidig med, at det giver mulighed for at holde toppen åben til udluftning. 1på2 kan vælges til alle designlinjer.

Kebony træ
Vores Kebony er frasorteret træ, direkte fra Kenony's fabrik. Træet er vedligeholdelsesfrit med en garanteret levetid på min. 30 år. Frasorteringen skyldes således udelukkende visuelle "skønhedspletter" og påvirker ikke træets levetid.

Thermowood beklædning
Thermowood har samme kvaliteter som Kebony og er derfor ligeledes vedligeholdelsesfri, med en levetid på min. 25 år. Thermowood er standardbeklædning på vores FAST skure.

1lags facade
Den klassiske 1lags facade udføres som standard på vores skure. Hvis et andet udtryk ønskes, er der mulighed for at tilvælge bl.a. 1på2 eller lodret beklædning.

Skruefundamenter
Skruefundamenter er et simpelt og bæredygtigt alternativ til betonfundamenter. Udover at have et lavere CO2 aftryk end beton, kan skruerne tages op og genbruges. Skruefundamenter benyttes som standard.

Skydedør
FAST design skure under 50 kvm. leveres som standard med én dør. Flere døre kan dog tilkøbes.

Udfræsning til låsekasser
Mulighed for at låse døren til jeres cykelskur eller materialeskur, giver ekstra sikkerhed ved opbevaring af jeres ting.

Ekstra højde
Ekstra højde kan give god mening, hvis skuret skal bruges som værksted eller hvis I blot ønsker mere luft.

Grønt tag / Sedumtag
Grønne tage løfter det æstetiske udtryk og hjælper samtidig en presset biodiversitet. Afvandingen fra taget vil desuden blive forsinket hvilket mindsker belastningen af kloakkerne. Sedumtag kan tilvælges til alle designvarianter

Tagrende og nedløåb
Tagrender og nedløb giver jer mulighed for at lede regnvand direkte til kloakken og dermed undgå vandpytter ved jeres skur. Tagrende og nedløbsrør kan tilkøbes til alle skure.

Myndighedsbehandling
Vi har stor erfaring med myndighedsbehandling ved etablering af skure og sekundært byggeri, hvilket kan tilvælges til alle projekter.

Ekstra udhæng / overdækning
Et forlænget udhæng vil gøre jeres skur endnu mere funktionelt. Placér fx et bord/bænkesæt under eller udnyt pladsen til ekstra overdækket opbevaring.

Bænk på skur
Arealet omkring et Næste skur, vil ofte udvikle sig til et samlingspunkt. En påmonteret bænk. kan understøtte disse små tilfældige møder, som betyder så meget for os mennesker.

Forskudt terræn
Hvis skuret skal bygges på et skrånende terræn, kan vi kompensere for dette i etableringen.

Skillevæg
Med en skillevæg, kan I nemt opdele jeres skur. Det kan fx være hvis I vil bruge en del af skuret ved sociale lejligheder - fastelavn e.l., eller hvis skuret skal kunne bruges til flere funktioner. Skillevæggen kommer i varianter af tung, let og lav.

Ovenlys
Erfaringen viser, at vi er mere tilbøjelige til at sortere vores affald korrekt, hvis der er en god atmosfære i skraldeskuret. Mange tilvælger derfor ovenlysvinduer til deres skur.

Brandvæg
Forskellige forhold, eksempelvis afstand til skel, kan betyde at der skal etableres en brandvæg. Brandvæggen udføres med plader, både ude og inde. Udvendig dækkes pladerne med samme beklædning som resten af skuret.
Fire forhold som kan påvirke prisen dit skur

Antal
Jo flere enheder des lavere enhedspris. Ved produktion af flere ens skure, kan vi indstille produktionen, materialerne bliver billigere og gentagelse gør vores interne folk hurtigere. Hvis du fx har mange af én type skure til rækkehuse, kan vi hurtigt gøre løsningen til en "standard" produktion.

Designlinje
En af de afgørende faktorer, når vi skal regne en pris, er projekteringen. Hvis en af vores standardstørrelser kan passe ind i jeres projekt, kan vi tilbyde en FAST løsning, hvor projekteringen er skåret væk. Dermed kan vi tilbyde en lavere pris. Ved særlige specialmål, skal elementerne projekteres.

Materialer
Som det gør sig gældende i alle brancher, er de valgte materialer afgørende for den endelige pris. Vi kan fx beklæde vores skure med enten Næste Kebony træ eller Næste Thermowood. Dit valg af materieler eller hvis vi skal genbruge materialer fra én særlig bygning, vil have betydning for prisen på det færdige skur.

Størrelse
Det siger næsten sig selv; det koster mere at bygge større. Selve kvadratmeterprisen bliver til gengæld væsentligt lavere om der er tale om et skur på 25 m2 eller et skur på 125 m2 . I vores Fast Design og Flex Design kan vi med vores prisberegner regne en pris til dig meget hurtigt, for vi kender vores omkostninger fuldstændigt.
Vil du flere priseksempler?
Vi giver selvfølgelig gerne et prisoverslag på et konkret projekt, men vi kan også sende dig et hæfte med priseksempler, hvis du ønsker det.