
Samarbejdspartnere:
CIRKULÆR ØKONOMI ER EN HOLDSPORT
Samarbejdspartnere
Cirkulær økonomi er en holdsport!
For at kunne sikre kvalitet, leverancesikkerhed og landsdækkende montage set-up har vi skabt et stærkt værdikædesamarbejde af dedikerende underentreprenører der arbejder for os på faste samarbejdsaftaler.
Enemærke & Petersen vores leverandør af faste tømrersjak og sparring på præfabriaktion. Enemærke & Petersen var med til at kick-starte ideen med deres Upcycle Challenge i 2018 og vi har samarbejdet lige siden. E& P en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 700 medarbejdere fordelt på fire lokationer i Ringsted, Glostrup, Odense, Aarhus og Aalborg.
Fremtidens Fundament leverer og monterer kvalitets skruefundamenter fra tyske Krinner. Rune og hans gode folk sørger for præcis afsætning lige før vores skurmoduler ankommer til montage på stedet. Fremtidens Fundament har fokus på CO2-reduktion i deres skruefundamenter og metoden sikrer samtidig en nem afmontering - derfor er de det bedste valg til vores skure.
Tscherning har som nedrivningsvirksomhed været med stort set fra begyndelsen i fbm. at udvikle metoder til effektiv nedrivning af relevante kvalitets materialer til Næsteskure. Tscherning har i øvrigt også en anlægsafdeling som vi ofte samarbejder med når projekterne kræver anlægs eller kloak arbejder.
Søndergaard nedrivning har over 60 års erfaring i godt samarbejde, hvilket vi har mærket lige fra begyndelsen af vores samarbejde. Søndergaard går forrest ifht at udvikle nye metoder og samarbejder om selektiv nedrivning og cirkulære løsninger. De leverer derfor rigtig store mængder materialer til vores nye samarbejde med RGS Nordic.
ART–TEK byggerådgivning er vores faste Ingeniør i fht at finde gode løsninger på dimensionering og fæstning af de bærende konstruktioner. Hos ART–TEK kombinerer de æstetik og statik inden for bærende konstruktioner og har god forståelse for at kombinere de gode gamle traditionelle byggeprincipper og mere moderne metoder.
Veg Tech leverer grønne tage som Sedum og Tøreng som de selv opdyrker i Småland i Sverige. Vækstmåtterne bruges genbrugstekstiler og i det hele tiden søger vi genem samarbejdet at optimere at rester fra store sager bliver til skure så vi på den måde medvirker til at undgå spild her hvr timing er vigtig for at sikre rette vækstbetingelser.
Midt- og Vestsjællands Tagdækning er vores faste montør af tagdækning. Martin og gutterne er certificerede i Derbigum og her bruger vi produktet NT der har den højeste genanvendelsesprocent i DK. Spild og rester recirkuleres tilbage til produktionen af tagpap og det er et vigtigt skridt på vejen mod mere miljøvenlig og cirkulær tagdækning.
Kebony har en miljøvenlig og robust metode til at imprægnere terrasse- og facadetræ. Her norsk fyrtræ behandles med plantebaseret alkohol og lang levetid og smukt æstetisk overflade opnås. I deres højkvalitetsproduktion frasorteres varer af mange årsager og vi opkøber partier der sagtens kan bruges til skurfacader frem for den tiltænkte terrasse som de ellers giver 30 års garanti på.
Med Nordkysten har vi en stærk samarbejdspartner på anlægsarbejder og deres fokus på at finde cirkulære løsninger, samt på at reducere lyd og støjgener passer godt med vores løsninger, hvor kunderne skal generes mindst muligt under udførelsen.