Fælledby – Når kundetilpasning, cirkularitet og samhørighed med naturen smelter sammen
Fælledby-projektet er et stærkt eksempel på, hvordan Næstes kundetilpassede løsning kan løfte en vision i et komplekst byudviklingsprojekt – uden at gå på kompromis med vores værdier inden for cirkularitet, design og bæredygtighed.
Genbrug i praksis og procesdrevet præcision
Projektet tager sit afsæt i et tidligere vandrehjem, som lå på grunden hvor der skal bygges. Facadetræ og spærtræ er omhyggeligt demonteret, afrenset, sorteret og genanvendt samt klargjort til opførelsen af nye skure i bydelen – designet præcist ud fra de eksisterende materialers dimensioner og kvalitet.
Denne proces illustrerer, hvordan Næste tager ansvar for både materialer og proces – og samtidig har mulighed for at tilpasse sig kunders ønsker, så længe de stemmer overens med vores egne værdier og ønske om æstetik, bæredygtighed og brug af tidligere tiders kvalitetsmaterialer.
Samspil med Fælledbys bæredygtighedsværdier
Fælledby er en helt ny og visionær bydel i København, som bygges næsten udelukkende i træ, med fokus på at skabe sammenhæng mellem by og natur. Mindst 80 % af konstruktionen er således opbygget i træ og samtidig er grønne tage og facader centrale, i anstrengelserne for at trække naturen ind i beboelsesområdet.
Med vores cirkulære og bæredygtige skure, skabt af genbrugsmaterialer fra bygninger som tidligere har stået på grunden, underbygger vores skure Fælledbys mission om et grønt beboelsesområde, hvor naturen står lige udenfor døren – midt i byen. På samme tid bekræfter projektet, at små enkeltdelprojekter kan bidrage til helhedsvisionen og fungerer samtidig som et eksempel på Næstes fleksibilitet og mulighed for at tilpasse os vores kunder.
Kundetilpasning, udtrykt gennem værdibåret samarbejde
Projektet er en tydelig demonstration af vores evne til at arbejde i forskellige projektformer, præget af tæt samarbejde og skræddersyet tilpasning:
-
Sammen med bygherre (Fælledby P/S), nedriver (Tscherning), rådgivere (HLT og 1:1 landskab) og øvrige partnere har Næste bidraget til en strømlinet proces, fra materialenedtagning til levering af færdige løsninger.
-
Denne tilgang kombinerer “kundetilpasset” med “eksklusivitet” – og viser, at processen selv – fra idé til fremstilling – kan være lige så specialtilpasset og værdiskabende som selve produktet.
Kundetilpasset løsning
Den kundetilpassede tilgang handler ikke kun om selve produktet, men kan også ligge i processen. Måske ønsker du som arkitekt selv at stå for tegningerne, eller måske har du en eksisterende bygning, der skal nedrives, og vil bruge materialerne i et nyt projekt.
Montering
Næste står som udgangspunkt for monteringen med egne håndværkere, men også her er der mulighed for at ændre i processen.
Materialer, certificeringer & dokumentation
I Næste er det vigtigt for os at kunne dokumentere, at vi rent faktisk gør som vi siger, samt at vores materialer har de egenskaber som vi kommunikerer. Derfor har vi også ladet os B-Corp certificere, ligesom vi tilbyder tekst og data input til vores kunders ESG rapport. Vores certificerede løsninger giver nemlig point, inden for en lang række DGNB-parametre
Materialer som bl.a. kan indgå i konstruktionen:
-
Træ fra selektivt nedrevet bygning som stod på grunden.














